1. Div og stigadivisionen har spillet 2 kampe hver

Fredag aften mødte 1. div Hillerød på udebane, og efter en 4 timer lang kamp endte det med en sejr på 8-6, efter en kamp hvor Casper tog førertrøjen og vandt 3 kampe, de andre 3, Kennet, Andreas og Micki vandt en hver og derudover begge doubler.

Kennet og Micki spillede nogle gode kampe, og med lidt mere mental styrke i de afgørende bolde kunne det måske have endt med flere sejre, Andreas havde udsolgt efter en lejr i Esløv. Casper spillede rigtigt godt og gjorde rent bord.

Lørdag gjaldt det så Holme Olstrup på hjemmebanen i Roskilde Kongres og Idrætscenter som endte med et unødvendigt nederlag på 5-8. Her var det Andreas der var på toppen med 3 sejre, Kennet og Micki vandt en hver. Casper havde en rigtig offday og var uden sejre.

En flot 3. plads efter 4 runder er super godt og vi håber de holder ved videre i turneringen.

Stigadivisionen har også spillet to kampe, søndag mod Næstved og mandag aften mod Brønshøj, begge kampe i Roskilde Kongres og Idrætscenter.

Søndag mod Næstved stillede vi med Allan og Claus som 1.-2. single og Casper som 3. single. Det blev et nederlag på 2-3 efter en tæt kamp som nemt kunne være endt anderledes.

Allan vandt begge sine kampe mod Viktor Görman og Daniel Gonzales, mod Viktor sikkert mens kampen mod Daniel var mere tæt og endte med 12-10 i 5. sæt.

Claus tabte begge sine kampe, efter nogle meget tætte kampe, først mod Daniel hvor det blev 9-11 i 5. sæt, efter en super kamp, og så blev det desværre 11-13 i 5. sæt mod Viktor.

To tætte kampe, som Claus kan lære en masse af, selvom det ikke er lige nemt når man lige har tabt to kampe med to bolde i 5. sæt.

Casper tabte med 0-3 mod Henrik Johansson i en kamp hvor Henrik bare var lidt bedre end Casper.

Mandag aften var det TV kamp mod oprykkerne fra Brønshøj. De har fået samlet et stærk hold, Jakob Asmussen vendt hjem fra Tyskland, Esben Rønnebær norsk landsholdspiller og Jesper Hedlund fra sverige.

Vi spillede med Allan og Finn på 1.-2. single og Claus på 3. singlen.

Kampen startede med en sikker sejr til Allan over Jesper på 3-1. Derefter var det Finn mod Esben, en kamp som skulle blive meget tæt, Finn spillede sig elers foran med 2- 0 og havde ikke mindre end to matchbolde i 3. sæt, som desværre ikke blev brugt. Da Esben vandt det tætte sæt fik han mere og mere selvtillid og pludselig var han i front og vandt 11-8 i 5. sæt.

Claus skulle bringe os foran igen mod Jakob, det blev endnu en tæt kamp, men denne gang en sejr til Claus på 3-1 efter en stærk præstation af Claus.

Allan spillede så mod Esben og bragte Roskilde på sejrskurs med en flot spillet kamp og en sejr på 3-2 efter at have været bagud 0-1 og 1-2.

3-1 til os og sejren var hjemme, så var det kun størrelsen. Finn mod Jesper, det blev en hurtig overstået affære, hvor Jesper spillede en super kamp og der var udsolgt hos Finn, 3-0 til Jesper og en sejr til Roskilde på 3-2.

Efter 4 kampe har vi fået samlet 11 point, kunne have været lidt bedre, men vi kommer igen. Nu er der en kamp pause for første holdet, vi spiller ikke igen før i november og til den tid er vores kineser ankommet. Så går den store pointjagt ind.

Kom og se divisions bordtennis i weekenden

29-30 sept - Poster

Det starter fredag aften med vores 1. divisions hold, hvor de kl. 19 møder Hillerød i Frederiksborgcenteret.

De spiller også lørdag kl. 14.00, hvor de tager imod Holme Olstrup i Roskilde Kongres og Idrætscenter.

Jun Divisions holdet starter deres turnering med en enkelt kamp, lørdag formiddag kl. 11.00 møder de Team Egedal på lundbakkeskolen i Holme Olstrup.

Så slutter weekenden af med vores Stigadivisions hold, som spiller både søndag eftermiddag og TV kamp mandag aften.

Søndag kl. 15.00 møder vi Kvik Næstved og mandag aften kl. 19.00 Brønshøj, begge kampe spilles i Roskilde Kongres og Idrætscenter.

Håber på stor opbakning til vores hold :-).

29-30 sept - Poster

Copenhagen Adidas international GP

Stævnet i valby hallen her i weekenden var godt besøgt, ikke mindre end 23 spillere i alle aldersklasser deltog fra Roskilde Bordtennis, BTK61

Det var sæsonens første Grand Prix stævne og Roskilde tog godt for sig af medaljerne, en super fin 2. plads om vandre pokalen som mest vindende klub, kun 7 point efter København.

Masser af gode kampe, placeringer og håb om en rigtig god sæson, vi havde Mads Skovsen med for første gang og han var super tilfreds med hvad han så fra alle Roskildes spillere.

Andreas Dilling vidste super form allerede tidligt i sæsonen, finale plads i U21, semifinale i hr. Eilte og vinder af Junior rækken, meget stærkt.

Andre spillere slog også til, Finn Tugwell vandt Hr. Elite og Jakob Henkov vandt junior B rækken.

Her er alle medaljetagerne fra Roskilde:

  • 1. plads Junior Elite – Andreas Dilling, Roskilde
  • 1. plads Junior B – Jacob Henkov, Roskilde
  • 1. plads Herre Elite –    Finn Peter Tugwell, Roskilde
  • 2. plads Drenge elite –    Christian Gullberg-Hansen, Roskilde
  • 2. plads U21 Elite – Andreas Dilling, Roskilde
  • 2. plads Herre Elite –    Allan Bentsen, Roskilde
  • 3. plads puslinge A – Emil De Maeyer, Roskilde
  • 3. plads Drenge D – Jonas Hviid Rasmussen, Roskilde
  • 3. plads Herre Elite –    Andreas Dilling, Roskilde

Lige uden for medaljene i 1/4 finalen havde vi også et par stykker:

  • 5. plads Junior B – Abdi Berthelsen, Roskilde
  • 5. plads Herre Elite –    Claus Schou Nielsen, Roskilde

Vi ser frem til næste stævne.

Efterårs lejr i Roskilde Kongres og Idrætscenter

Roskilde Bordtennis indbyder til en lille efterårslejr i hallen.

Lejren er som udgangspunkt for ungdomsspillere.

Roskilde Bordtennis, Butterfly og DBTU inviterer til Efterårslejr i Roskilde Hallen.

15.oktober til den 17. Oktober hver dag fra 9.00-16.00

Kom og prøv vores nye hal, med 5 timers træning om dagen, gode input til servetræning, fysisk træning i løbet af lejren.

Trænere vil være Finn Tugwell og Allan Bentsen, vi træner hver dag fra 9.00 – 11.30 og 13.30 til 16.00

Der serveres frokost/sandwich i pausen.

Tilmelding senest den 10. Oktober til allan.bentsen@btk61.dk

Deltagere: mindst 12 for at lejren gennemføres.

Pris 750,- kr. som inkludere træning 2 x om dagen, frokost/frugt hver dag.

Yderligere Info: allan.bentsen@btk61.dk

Senior spillere kan tilmelde sig BTEX lejren i weekenden den 19-20. oktober

Træning i Efterårsferien

Træningen fra mandag den 14. til lørdag den 20. oktober er som tidligere år uden træner, der vil blive mulighed for individuel/egen træning.

Hallen vil være åben på de fleste af vores normale træningstider.

Derudover vil der blive indbudt til efterårslejr i dagtimerne. Mere følger

1. Division starter lørdag imod Virum

Så er det tid for 2. holdet at starte sæsonen.

Holdet består i de første kampe af Andreas Dilling, Casper Gammelmark, Kennet Kjelgaard og Micki Herskind.

De skal forsøge at forsvare den flotte 3. plads fra sidste sæson, og møder lørdag Virum i Virum Hallen og på søndag i Roskilde Kongres og Idrætscenter tager de imod Vestegnen i “vores” nye hal kl. 11.00.

Kom gerne og støt drengene i hallen.

Klub trøjer

IMG 1418

Så er det muligt at bestille de nye trøjer mm.

IMG 1419 De nye trøjer koster 350,- kr stk. inkl klub/kommune logoer

IMG 1418 Den blå er en ekstra trøje i en anden farve.

IMG 1455 Den gamle sorte til 250,- kr

IMG 1456 Træningstrøje 175,- kr

IMG 1457 Træningstrøje 175,- kr

IMG 1420 Træningsdragt 800,- kr inkl logoer

Det hele kan bestilles hos Allan: allan.bentsen@btk61.dk – 4090 2445

Stigadivisionen kom igang….

80R0536

… med et nederlag til København.

Vi startede mandag aften stigadivisonen med et 2-3 nederlag til København.

Kampen blev spillet efter det nye spille system med et point for hver vunden kamp, så det endte med 3 point til København og 2 point til Roskilde.

Kampen startede med Allan mod Københavns nye spiller Huang, en fuldgod erstatning for Omar skulle det vise sig at være. Allan kom aldrig rigtigt med, tabte første sæt 9-11 efter at have været bagud hele sættet, 2. sæt blev sidste chance efter et tæt sæt med skiftevis sæt bolde til både allan og Huang nedte det 16-18 og så gik pusten lidt af Allan, så 0-3.

Finn skulle så bringe os tilbage i kampen, han tabte 1. sæt klart mod Daniel Kosiba, førte andet sæt 8-4, men tabte også det. Det så skidt ud, men Finn fik styr på spillet og taktikken, kom bedre og bedre med, og endte med at vinde kampen med 3-2.

Så var det Claus tur, efter en super weekend i Luxembourg med 3 sikre sejre havde han selvtilliden iorden, han viste fra start at han ville vinde. 1. sæt sikkert vundet og da han vendte 2. sæt efter 7-10 til sejr på 12-10 var vejen åben for sejr og han vandt med 3-0.

2-1 til Roskilde.

Allan skulle se om han kunne sikre den samlede sejr, men det gik ikke. Allan kom aldrig rigtig igang og tabte klart 0-3 til Daniel.

Finn og Huang spille så om sejren og det sidste point. Huang startede som han plejer, utroligt sikker og ikke mange enkle fejl. 1. sæt klart, i 2. sæt havde Finn en føring på 7-2 men endte med 10-12 også troede vi det blev svært, men Finn prøvede hårdt at vende kampen som han havde gjordt mod Kosiba. Han vandt 3. sæt på super spil, men 4. sæt blev tabt efter en super god kamp.

Roskilde – København 2-3.

Næste kamp for 1. holdet er søndag kl. 11.00 mod Virum i Virum hallen.

 80R0536

Stigadivisionen starter med et brag!!

9 sept - Poster - Web

Årets stigadivision i Roskilde starter med en revanche kamp mellem sidste års sølvvindere København og Roskildes forsvarende Danmarksmestre.

Kampen spilles mandag den 9. september kl. 19.00 i Roskilde Kongres og Idrætscenter.

København har skiftet lidt ud på på holdet, sidste sæsons store stjerne Omar Asser er blevet byttet ud med en god “gammel” kending, Huang Hou (tidligere Hillerød og Team Nørreå), så har de stadig Daniel Kosiba, Ruben Jensen og evt. Andres Lind til holdet.

Vi, Roskilde har også ændret lidt på mulighederne til denne sæson. Jesus er rejst tilbage til Spanien for at fortsætte der, Fan Gao er tilbage i Vestegnen hvor han tidligere har været.

Så nu er det Finn Tugwell, Allan Bentsen, Claus Nielsen, Casper Gammelmark, Andreas Dilling og vores nye kineser Yujia Zhai (han kommer først til oktober) der vil udgøre 1. holds truppen.

Vi glæder os alle til at komme igang med sæsonen igen og ser frem til den første store udfordring mod København.

Inden vi når dertil skal vi lige spille første runde i ETTU Cuppen, 7.-8. september i Luxembourg, hvor vi håber at gå videre til næste runde, læs mere her: https://roskildebordtennis.dk/7-news/214-ettu-2013

Vi håber at se mange til sæson præmieren i Roskilde, også kan man også se vores nye lokaler så kom bare!!

9 sept - Poster - Web