Top 12 – 2013 i Skagen

Her kommer et par fortællinger om Top 12, set fra forældre siden.

Først Patricias Top 12Som 1. års junior, var det noget af en oplevelse og læringsproces, for Patricia, at deltage i årets Top12 for Dame U21/Dame Junior – en stærk række – og en hård, men dog lærerig weekend!Lørdagens lodtrækningen faldt ikke specielt heldigt ud for Patricia, men det er jo alle mod alle, så… Igang!

I dagens kampe skulle Patricia møde Nicoline, Stephanie, Egeholt, Anna Carlson og Walløe – 5 kampe som alle endte med nederlag! Desværre må vi sige, at Patricia ikke helt fik fundet det ellers så flotte spil frem, som vi havde set ved hendes deltagelse i Kval. Top12, hvor hun spillede sig videre som en flot 1’er.Vil dog fremhæve kampene mod svenske Anna og Stephanie, som nogle af de kampe, hvor Patricia spillede bedst, og havde flere tætte og gode sæt! Men generelt var fejlniveauet simpelthen for højt, hvilket der ikke er råd til, i sådan en stærk række!

Som sidste i puljen, møder man jo 1’eren fra den anden pulje – så   sluttede lørdagen af med en kamp mod kineseren Ren – ikke meget at stille op – endnu et nederlag!

Sikke en lørdag, ØV ØV, færdige ca. kl. 20… Ud og spise noget mad og så ellers bare hjem på hotellet og under dynen!Nå søndag, ny dag og nye kampe, tidlig op og på den igen…

Anne-Sophie har trukket sig lørdag  (WO), så kun 4 kampe i dag!!!

Patricia mødte her Malene, Nukannquaq, Henrietta og Ida!

Vinder over Nukannquaq 3-0 🙂 1. sejr! Spiller en rigtig god kamp mod Henrietta, vinder 1 sæt og ellers godt med i de ande.. Taber dog 3-1.

De andre 2 kampe tabes også 🙁 Igen, fejlniveauet var simpelthen for højt! Patricia slutter på en samlet 10-plads! 

Christina Løvenhardt Jensen

Derefter om Rasmus’s  Top12 var en god oplevelse for Rasmus Lennert.

For det første gik det godt – Rasmus var seedet som nummer 12, og sluttede på en 10. plads, og undervejs slog han den senere nummer to, Nicolai de Voss.

Rasmus spillede også godt i de kampe han tabte (bortset fra den første mod Dilling, hvor Rasmus spillede rigtig skidt), han lavede bare lige lidt for mange fejl i hvert sæt. Mod Nicolai lykkedes det at holde fejlniveauet på et passende niveau, og så gik han altså hen og slog en rigtig god spiller. Lukas Munk fra fynske Bellinge blev også besejret, mens den allersidste kamp mod Oliver Petersen blev et spørgsmål om hvem der spillede mindst ringe. I sidste ende var det Rasmus der holdt hovedet koldt, og gik af med sejren.

Så tre sejre og en tiendeplads. Hvis nu Rasmus havde slået Philip Ravn Jørgensen eller Malthe Lund Andersen i stedet for Nicolai, så havde tre sejre været nok til en 8. plads. Men nu endte Philip, Malthe og Rasmus á point, med Rasmus dårligst indbyrdes.

Rasmus var også ganske tæt på mod Ivan Ou. Desværre lykkedes det ikke at hente sejren i fjerde sæt trods føring på 8-6, og Rasmus var overhovedet ikke med i femte sæt.

Jeg synes også at Rasmus er en god nok spiller til at han kunne slå Malthe Lund Andersen og Philip Ravn Jørgensen, men på dagen var de begge bare bedre, igen i kampe hvor Rasmus fik lavet for mange fejl.

Derudover, så var vi afsted sammen med mine forældre, så serviceniveauet var højt. Rasmus’ farmor lavede noget god mad til os, og vi hyggede os rigtig godt sammen

Og så var det rigtig dejligt at Dilling vandt!

Det var også en lidt underlig oplevelse, da det jo var det sidste stævne for Rasmus (og for mig!). Det var helt vemodigt at skulle sige farvel for sidste gang til spillere og forældre fra andre klubber – mange af dem har vi mødt utallige gange til stævner rundt omkring i Danmark i de sidste 7 år.

Rasmus spiller nu drengedivisionen færdig, hvorefter han stopper med at spille bordtennis.

Ole Lennert

Et sikkert point til serie 3-holdet

I tirsdagens kamp mod Lejre 3 blev det 5-5, og dermed yderligere et point på kontoen. Dan og Morten fik hver 2 sejre, og Finn fik 1 sejr. Det ærgrer en lille smule, at de 2 kampe (doublen og den allersidste kamp, Finn spillede), som var ude i tætte 5-sættere, gik til Lejre.

Efter nytår er der dermed opnået 9 point … hvilket er flot, når man ser på, at der blev opnået 3 point i efteråret. Den klart stærkere form, holdet har vist, har oven i købet skræmt en af forårets modstandere til at skulle finde på en årsag til ikke at møde op.

Holdlederen er blevet blød om hjertet, og har udtaget den tidligere holdleder til holdets sidste kamp … hjemme mod Albertslund på tirsdag i næste uge.

Roskilde Sommerlejr 2013

Læs her indbydelsen til vores sommerlejr.

Der er 12 pladser tilbage som bliver fordelt efter først til mølle princippet :-).

Lejren bliver i år afholdt fra den 7.- 11. juli, med samme træner besætning som de tidligere år.

Vi glæder os til at byde jer velkommen, husk der er plads til 60 deltagere, og det er først til mølle!

Vi ses.

Se indbydelsen her: Sommerlejr2013

Tre points til juniordivisionen

Juniordivisionen var lørdag til samling i Grøndalscentret hvor vi skulle møde hjemmeholdet Brønshøj/København i den første kamp kl 11, og herefter Greve kl 15. Efter at være mødt kl. 10 og ha’varmet op til den første kamp, måtte vi kl. 11 konstatere at vi vandt den først kamp 8-0 da hjemmeholdet kun kunne stille med én spiller!!

Herefter måtte spillerne vente indtil tæt på kl 15 inden den næste mod Greve skulle spilles, en kamp med stor betydning for kvalifikation til slutspillet, eftersom Greve var 2 point efter os inden kampen.

Om de 5 timers ventetid eller grevespillernes sult efter at vinde kampen var medvirkende faktorer skal være usagt, men faktum er at vores spillere havde meget svært ved at komme i gang og vi var derfor bagud 3 – 5 inden doublerne. Heldigvis viste vores doubler storspil og med 2 sejre stod der herefter 5 – 5 inden de sidste 4 kampe. Disse blev delt ligeligt, så kampen endte 7 – 7 noget Roskilde kan være mest tilfreds med, både når man ser på kampens forløb, men også fordi der nu skal gå meget galt hvis vi ikke allerede er sikret en plads i slutspillet. Udover de 2 doubler vandt Micki 2 kampe, mens Jonathan, Nicolai og Kennet tog én kamp hver.

En sejr mod Team Egedal i den sidste kamp vil dog fjerne enhver tvivl, så denne kamp skal bare vindes den 8. marts.

Serie 3-holdet fik en god sejr

I en tæt række (2 point skiller nummer 5 og nummer 9) lykkedes det serie 3-holdet at få 2 vigtige point.

Dan (holdleder) fik fuldt hus med 3 singlesejre og sejr i doublen sammen med Morten. Morten fik 2 singlesejre og Finn nuppede også en.

7-3 over Vig 1, og der er hentet 6 point i seneste 5 kampe. Da hele efteråret kun gav 3 point, så ser det ud til, at der er fundet den rette opstilling og indstilling.

Nordea Cup, Roskilde 2013 – Programmet er klar

Du kan nu se program og deltagerlister til Nordea Cup, Roskilde 2013. Deltagerlisterne vil frem mod stævnet løbende blive opdateret med drive in spillere og eventuelle afbud.

Der er stadig drive in pladser i flere rækker, så hvis du ikke nåede at tilmelde dig, kan du måske stadig nå det – send en mail til: staevne@btk61.dk.

Lodtrækninger til Grand Prix rækkerne vil du kunne se her på siden torsdag aften.

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du mener, at der er fejl i programmet eller deltagerlisterne, så kontakt venligst stævnelederen på: staevne@btk61.dk eller 2215 1939 hurtigst muligt.

På gensyn i Roskilde Kongres- og Idrætscenter den 2. og 3. februar, vi glæder os til at se jer!!

Nordea Cup, Roskilde 2013 – ny tilmeldingsfrist

Vi har udsat tilmeldingsfristen til tirsdag den 22. januar, så du kan stadig nå at tilmelde dig til stævnet.

Du kan finde indbydelsen i menuen til venstre eller her.

På gensyn i Roskilde Kongres- og Idrætscenter den 2. og 3. februar!!

Serie 3-holdet får point igen

Serie 3-holdets seneste succes betød at hjemmekampen mod Gundsølille var flyttet til en større arena.

Kampen mandag aften foregik i Roskilde Idræts- & Kongrescenter, for at skabe de rigtige rammer for sportslig kvalitet og øget tilskuersøgning, og resultatet blev 5-5 og dermed et ekstra point på kontoen.

Seneste 8 dage har dermed fordoblet holdets pointtal.

Næsen var sat op efter en sejr, men usportslig optræden fra Gundsølille’s side (i form af spiller, der spillede med knopper på begge sider af battet) stoppede drømmen.

Dan og Morten fik hver 2 sejre, og Finn fik 1 sejr … og doublen må siges at være røget i krise, da den gav nederlag for anden uge i træk.