Dobbeltsejr til Juniordivisionen

Roskildes Juniordivision var Søndag til samling i Smørum hvor de skulle spille mod Brønshøj/København samt Greve(Vestegnen).

Til den første kamp stillede vi op med Jonathan, Nicolai, Kennet samt debutanten Patricia, og efter lidt startvanskeligheder vandt vi 8 – 4. Jonathan vandt 3 singler mens Nicolai og Kennet hver vandt 2 singler samt en double. Patricia var tæt på at overraske i sin første kamp, men måtte desværre bøje sig i 4 sæt mod Ivan Ou.

I den anden kamp var Patricia byttet ud med Micki og da Greve havde slået Virum tidligere på dagen kunne de med uafgjort overtage førstepladsen fra netop Virum. Sådan skulle det dog ikke gå da vores topmotiverede drenge forholdsvis hurtigt kom foran 7 – 0 inden Jonathan tabte til Mikkel Klint i 4 sæt, i en kamp hvor 3. sæt nok blev afgørende, da Mikkel bragte sig foran 2 – 1 efter 15 – 13. Da vi efterfølgende delte doublerne endte det med en 8 – 2 sejr, der betyder at Roskilde rykker op på andenpladsen a’ point med både Virum og Greve, men Virum har tabt en enkelt kamp mindre end os så de fører rækken knebent.

Det bliver de ikke ved med, hvis vores drenge fortsætter med det spil der blev leveret i dag, kyndigt sekunderet af cheftræner Christian, der ser ud til at være en klar gevinst som coach, og formår at bringe sine observationer med tilbage til træningslokalet.

Skulle man lige slutte af med at konstatere at udover den foreløbige andenplads, som vel er en delt førsteplads, fører vores bedste seniorhold Stigadivisionen og vores bedste drengehold fører Drengedivisionen.

Det tror jeg nok man skal 🙂

Landskamp aflyser tirsdags træningen

plakat - dk-slovenien kopi

Hej alle, tirsdagtræningen i Roskilde Hallen er aflyst tirsdag den 20.november.

Allan Bentsen spiller sammmen med Mikkel Hindersson, Jonathan Groth og Kasper Sternberg landskamp mod Sloveninen, da det er Allans sidste lamdskamp håber vi at der mange som kommer forbi.

Allan havde sin debut på det danske landshold ved de Nordiske mesterskaber 1986 mod Finland, efter 26 år og mere end 250 kampe på landsholdet, er det nu slut. Nu er det tid for de unge kræfter at tage over.

Læs mere hos DBTU: http://dbtu.dk/page233.aspx?recordid233=7356

Vi ses.

plakat - dk-slovenien kopi

Så er det tid til ETTU cup!!

ettu plakat - 18 nov - web

Søndag kl 15.30 i Roskilde Kongres og Idrætscenter tager vi imod STK DR. Casl fra Kroatien.

Vi håber at kunne få revanche fra sidste års ETTU Cup, hvor vi røg ud i 2. runde.

Holdet fra Kroatein stiller med en kineser og tre kroater, holdet har været igennem 2.rundes gruppespil hvor de sikkert vandt de tre kampe med 3-0, 3-1 og 3-0, men vi håber at kunne give dem kmap til stregen og komme videre til 4 runde.

Vi kommer til at spille med Finn, Allan og Jesus, de er toptrimmede og klar til kamp søndag.

Der er lavet klubarrangement i klublokalerne inden kampen, hvor i kan møde de andre spillere fra 1. holdstruppen. Og vi håber at se rigtig mange denne søndag.

Vi ses

ettu plakat - 18 nov - web

Hvem var det der vandt i dag – drenge østserie holdet slog til mod Vestegnen og Smørum

54123 4839961080655 1776145849 o

Happy Faces – Drenge østserie Kreds 32, BTK 61-Roskilde – Sæson 2012-2013 – billedet kan ses på Facebook og for den gode ordens skyld – hvis du finder vej – fra venstre Nicolaj Bach Jacomo, Abdi Berthelsen, Simon Lindberg og Nikolaj Brandenborg (dato 11-11-2012).

54123 4839961080655 1776145849 o

En af de dage, hvor “man” tror, at vi måske vinder en enkelt holdkamp og wupti, så vinder vi såvel 6-4 over Vestegnen (Greve-Brøndby) som 6-4 over Smørum … og holdleder Per Jacomo kniber sig i armen og tænker…. hvad skete lige der.

Meget kan skrives blandt andet at Abdi fik klaret alle 6 singler uden nederlag herunder slog Danmarks bedste puslingespiller Mikkel Emborg fra Vestegnen – ham tabte Nicolaj Bach Jacomo til med 3-1 i sæt – herunder fik Nicolaj Bach Jacomo slået Casper Damm med 3-2 i sæt i en gyser. Dernæst var Simon Lindberg sammen med Nicolaj Bach Jacomo ude i en flot doublekamp mod Vestegnen med sejr til følge og i doublen mod Smørum slog Abdi og mr. Brandenborg til. Samme mr. Brandenborg – Nikolaj – fik skovlen under Emil Friis Hansen fra Vestegnen og lur mig om ikke han var stolt. Simon havde en skidt dag, men i kampen mod Smørum slog Abdi altså flot til, ligesom Nikolaj – mr. Brandenborg – vandt 2 singler.

Lad det være skrevet, at vore drenge var super og lur mig om det ikke var et par stolte holdledere Jens Ole og Mr. Per Jacomo, som kørte hjemover efter små 4½ times holdkampe. Vi gentager:

BTK61 Roskilde-Vestegnen: 6-4 og BTK61 Roskilde-Smørum: 6-4 Vi ligger no. 1 – Vi ligger no. 1 🙂

Tak for en herlig dag i Slagelse, hvor vi havde “hjemmebane”.

Storsejr til 1. divisionsholdet – drengedivisionsholdet stadig ubesejrede trods første pointtab

Både 1. division og drengedivision spillede på hjemmebane i dag.

Som følge af ombygning af Kildegårdshallen var kampen flyttet til Vor Frue Sognegård, og det betød at spillere og forældre måtte tidligt op for at flytte borde, netgarniture, bander, pointtavler og dommerborde fra Kildegården til sognegården. Men der var klar til kamp i sognegården fra klokken 9 af, og da begge holdene havde kampstart klokken 10 passede det helt fint.

I 1. division skulle Andreas Dilling, Casper Gammelmark, Kennet Kjelgaard og Anders G. op mod Tølløse.

Og det blev til en klar 14-0 sejr over Klaus Hansen, Allan Lynggaard, Lars Sørensen og Lasse Kessler. Dilling og Anders G. måtte ud i 5 sæt mod henholdsvis Allan Lynggaard og Klaus Hansen før sejren blev hevet hjem. Men da de sidste singler var spillet stod det altså 14-0 til et Roskilde-hold der efter dagens flotte sejr er på 3. pladsen i 1. division.

I drengedivisionen stillede vi op med Mark Pedersen, Rasmus Plaep, Jeppe Okkels og Anton Jensen.

Modstanderen var Brønshøj/København, som havde Andreas Hjortskov, Sebastian Borel, Ruben Harild og Anton Makki med. Anton og Mark vandt hver 3 singler, Anton og Jeppe vandt deres double, mens det ikke lykkedes for Rasmus og Jeppe at vinde nogen single. Jeppe var ikke uden chancer i kampen mod Anton Makki, men kunne ikke helt få spillet 100% på plads.

Der blev heppet rigtig godt af 1. divisionsholdet i de sidste par singler, så der var fuld opbakning til drengene. Det har været en dag med en god indsats fra alle spillerne – især skal det fremhæves at Mark fik en skade i baglåret op til den sidste single, men det lykkedes altså at besejre Sebastian Borel alligevel.

Det blev derfor til et enkelt point, så vi er stadig ubesejrede, og er på 1. pladsen i drengedivision øst. Det er dog forventeligt at 1. pladsen ryger i morgen, da vi sidder over, mens både Virum og Amager 1 skal spille.

Serie 3-holdet i ny disciplin

Mandagens udebanekamp mod et af topholdene, Vig 1, blev tabt 6-4 … og måske skyldtes nederlaget, at holdet ikke har trænet i disciplinen bordtennis på skøjter. Et spejlglat gulv satte holdet på prøve, og under de forudsætninger er resultatet godkendt.

Den nye mand, Niels, brillerede med 2 single-sejre og medvirken til endnu en double-sejr. Dan stod for en single-sejr og var anden part i double-sejren. Finn må i træningslokalet (eller købe skøjter), og holdet tager nu kontakt til unionen for at få ændret til, at man spiller 4 doubler og kun 2 singlekampe pr. spiller.

Ikke meget Gangnam Style på trods af koreansk holdleder

Hermed referat fra serie 2-kampen i Holbæk, nu med kåring af Man of the Match.

Her til aften var Serie 2-holdet en tur i Holbæk for at forsøge at fordoble sæsonens hidtidige pointhøst. Dagens stærke hold bestod af Jesper, Morten, Patricia og Patrick.

Efter første runde er stillingen 2-2. Morten og Patrick står for sejrene. Før doublerne er stillingen 5-3 til hjemmeholdet, Roskildes ene sejr stod Jesper for med en sikker 3-0 sejr. Patrick taber en tæt 5-sætter efter 2-1-føring til Nete. Doublerne fordeles med én til hver, og giver stillingen 6-4 til Holbæk inden sidste runde.

I sidste runde står Jesper endnu engang for Roskildes ene sejr. Patricia taber 3-0 i en kamp der sagtens kunne have gået den anden vej, da både 1. og 2. sæt slutter 12-10.

Kampen slutter 9-5 til Holbæk, men kunne godt have tippet til 7-7, hvis de tætte kampe var tippet den anden vej.

Dagens Man of the Match er Jesper, der med 2 singlesejre og 1 doublesejr er førstemand.

I øvrigt en stor tak til Christina, Helle og Kennet for stor opbakning.

Snitter til Serie 3-holdet

Godt fra tirsdagens nederlag på 1-9 til topholdet fra Lejre:

  • Mulighed for at komme hurtigt i bad
  • En af modstandernes spillere træner flittigt i vores klub
  • Modstanderne tog det pænt
  • Så var der ikke flere gode ting

Fakta:

  • Holdleder Dan stod for den enlige sejr
  • Dan holder fri resten af ugen for at finde nyt blod til holdet + begå en stensikker ruteplan for udekampen mandag i Vig mod et af de andre tophold
  • Træningshallen venter

Nyt tæt nederlag i Østdanmarksserien

Østdanmarksserieholdet spillede tirsdag aften hjemme mod Greve. Vi stillede op med Brian Davidsen, Rasmus Lennert, Jonathan Kofoed Hansen og Micki Herskind, mens Greve havde Preben Larsen, Thorbjørn Hartburg, Kenneth Bech og Henrik Nielsen med.

Micki og Jonathan vandt hver 2 singler, mens Rasmus og Brian nøjedes med en sejr hver. Det lykkedes ikke at hente nogen sejre i doublerne, og slutresultatet var derfor 8-6 til Greve, efter en tæt holdkamp, hvor Jonathan overraskende klart slog Thorbjørn 3-0, mens Micki og Brian var tæt på i 2-3 nederlag til Henrik og Kenneth.

Før doublerne var vi foran 5-3, men det blev så til 5-5. Da Rasmus havde det svært mod Thorbjørn, mens Jonathan måtte strække bat overfor Henrik, så kom Greve foran 7-5. Efter Micki slog Preben 3-1 skulle afgørelsen falde i den allersidste kamp, hvor Brian desværre tabte i fem sæt til Kenneth.

Hvem ka’ – Drenge Øst holdet ka’

Søndag den 28. oktober blev ud over en dag, hvor vintertiden kom i vej, solen stod flot over land, en dag, hvor Drenge Øst serie holdet bestående af Abdi Berthelsen,Simon Lindberg og Nicolaj Bach Jacomo fik sig en fortjent sejr i årets 1. holdkamp mod Slagelse 1.

Abdi og Nicolaj var i rigtig hopla med  3 flotte sejre hver mens Simon – indrømmer han var uoplagt og uskarp på dagen – fik sig en enkelt singlesejr på udebanen i Slagelse. Især var det flot at såvel Abdi som Nicolaj fik sejre mod Casper Andersen – første gang Nicolaj fik den “skalp” – da Casper spiller med såkaldt “lange knopper”, der kan være svært håndterbare for en modstander. Men Abdi som Nicolaj var rolige og viste begge tålmod, ligesom de i deres modtræk viste sig at kunne tage teten og dominere kampen iøvrigt med “tju tju” – let dansen hen over gulvet – og gejst lydhørt som synligt i Slagelses hule.

Alle 3 drenge var klar og spillede iøvrigt fair, herunder til tider underholdende, når overskuddet var der og modstanderen var “læst”. Attitude var nøgleordet – kom bare an. Viljen til sejr var tilstede og trods udbane, sejr til drengene med 7-3 – tag den.