Taktisk triumf gav point i serie 3

Da det ikke er lykkedes trænerstaben at løfte niveauet for den ene af holdets spillere, så havde holdlederen til torsdagens kamp mod Greve givet debut til Mikael Vest.

Hvilken debut … da han tog 3 sejre. Da Dan og Finn hver tog en sejr, så var der klaret uafgjort 5-5.

Godt gået, men ærgerligt, at det ikke blev til en sejr, da det havde betydet, at holdet havde lagt sig på siden af Greve i tabellen.

Vi vil forsøge at arrangere bustransport til klubbens tilhængere i næste torsdags kamp mod bundholdet Lejre 4, hvor der vil blive givet debut til Ole Laugaard.

Er der nogen, der kender buslinjerne mellem Roskilde og Lejre?

Nordea Cup, Roskilde 2012

Indbydelsen til vores Grand Prix stævne den 4. og 5. februar 2012 er nu klar og kan downloades her fra hjemmesiden.

Stævnet er i år sponsoreret af Nordea og har derfor skiftet navn til Nordea Cup, Roskilde 2012.

Du kan finde indbydelsen i menuen til venstre eller her.

På gensyn i Roskilde Kongres- og Idrætscenter den 4. og 5. februar!!

Ny træningsdragt… inden jul?

tracksuit feru

Så er det sidste chance!

Så har vi lavet en aftale med Bordtennisexperterne om den nye træningsdragt, er der interesse kan den bestilles hos Allan, hvis i skal have den inden jul, så senest den 9. december.

Vi får den med logoer trykt på, og der er både en model til damer og en til herrer.

Prisen er 599,- kr.

Det er den samme som 1. holdet har, den kan ses ved vores kampe :-).

tracksuit feru

tracksuit feru lady

Kan bestilles hos Allan: allan.bentsen@btk61.dk eller 40902445

Klubtur til Odense

Roskilde Bordtennis havde i weekenden en masse spillere, trænere og forældre med til Grand Prix stævne i Odense.

Stævnet startede fredag med kvalifikation til Herre Elite rækken, hvor Gammelmark, som den eneste kvalspiller fra Roskilde nåede videre. Claus, Sass og Martin nåede desværre ikke længere end kvalifikationen.

Lørdag skulle langt de fleste af spillerne i aktion. Det var med sporadisk succes, bl.a. fra Mette, der fik en 3. plads i Dame klasse 1, efter et 5-sæts nederlag i semifinalen til den senere vinder af rækken.

I den tilsvarende herrerække nåede Dilling 1/8-finalen, hvor han tabte til Kasper Rasmussen fra Amager, der senere vandt rækken. Martin røg ud i 1/4-finalen efter 3 tætte sæt, som alle blev afgjort med mindst mulig margin.

I Herre junior B, måtte Rasmus sande at kræfterne slap op, da en meget træt Rasmus tabte 1/4-finalen til rækkens senere vinder.

I Herre U21 B var Nicolai Nordahl uheldig da han i 1/4-finalen mødte den senere vinder og tabte i 5. sæt, efter at have kæmpet sig op fra 0-2.

Lørdagen blev rundet ud af med Herre Elite rækken, hvor Roskilde havde både Allan, Finn og Fan Gao med blandt de 4 sidste. Sidste mand i semifinalerne var Guo Kai fra København, som slog Finn i semifinalen. I en fantastisk velspillet, intens og medrivende finale måtte han dog se sig slået af Allan med 14-12 i 5. sæt.

Søndag blev det til en 3. plads til Dilling efter et semifinalenederlag på 3-1 til den senere vinder.

I Drenge D blev det også til en rigtig flot 3. plads til Nikolaj Jacomo i hans første GP stævne.

Søndagen sluttede med, at Patrick – på trods af fremragende opbakning – måtte lukke stævnet med finalenederlag i klasse 3.

Derudover skal det nævnes at Henrik Kjelgaard – der dog stillede op for Svalebæk – nåede en finaleplads i Herre klasse 4, en finale som han desværre tabte 3-1.

Herfra skal der lyde en stor tak til alle medvirkende spillere, forældre, trænere og bestyrelsesmedlemmer for en rigtig god tur til det fynske.

/Mus

Vær med i vores julekalenderquiz på facebook og vind fede bordtennispræmier!!

Hver dag frem til den 24. december vil vi på vores facebookside præsentere ”dagens hemmelige bordtennis-nisse”. Gæt hvem det er, så er det måske dig, der vinder en af præmierne. Alle nisserne findes blandt klubbens medlemmer.

Du kan gætte én gang i døgnet, og vi skal have dit gæt på dagens nisse inden kl. 23.00.

Den 27. december trækker vi lod om præmierne blandt alle de rigtige gæt, og samme dag afslører vi både de 24 bordtennis-nisser og vinderne på facebooksiden.

Hvert rigtigt gæt svarer til ét lod, så jo flere gange du gætter, jo større er din chance for at vinde.

Alle kan deltage, du skal bare ”synes godt om” vores facebookside. Dit gæt skal du skrive på væggen i den tråd, hvor vi præsenterer dagens nisse.

Tørre tæsk til serie 3 holdet

En tur til Vig gav tørre tæsk (8-2) til serie 3 holdet, der bestod af Dan, Finn og Benny.

Vig startede med at psyke os ved at lade os stå ude i kulden indtil kort før kampstart, hvor efter spillelokalet holdt sine 28 graders varme.

Finn og Dan fik hver en enkelt pind, men var muligheder for flere, hvis spillet lige havde flasket sig.

Vi vandt til gengæld statistikken for antal fejlserver ganske overbevisende … men det har vi også trænet flittigt.

Roskilde tilbage i toppen af STIGA divisionen

Roskilde Bordtennis har med fire sejre på stribe meldt sig tilbage som tophold i Stigadivisionen, og det er kun København der ligger over i tabellen.

Weekenden bød på udekamp fredag aften mod Brønshøj, en kamp der umiddelbart lå til en sejr, hvilket også blev en realitet på hele 5-1.

Det positive lyspunkt fra den kamp og fra weekenden er, at Gao trods en lidt svær sæsonstart virker til at være på vej ind i en god stime og mere stabilitet i spillet. Gao vender et truende nederlag mod Lovén efter 0-2 i sæt, vinder 3. sæt med to bolde og spiller helt frit og fejlfrit i de to sidste sæt og sejr på 3-2.

Claus Nielsen var med som fjerde single og gjorde det egentlig resultatmæssigt godt trods nederlag til Claus Rasmussen 3-2. Claus havde fire matchbolde i fjerde sæt 10-6, men blev lidt passiv på de sidste bolde, en klassisk situation for en ung spiller som brændende gerne vil vinde. I 5. sæt hopper Claus’s kæde af af frustration over det tabte fjerde sæt. Generelt spiller Claus mange fine bolde i kampen, men det er også tydeligt, at Claus har en del at arbejde med og lære af. Claus har en fed energi i sine kampe, men i sin iver for at vinde, mister Claus en del overblik og humør, det er et område Claus skal styrke for at blive blandt de bedste juniorer i Europa inden for de kommende år

Med to sejre til Bentsen og Gao samt en sejr til Finn fik vi en god sejr og energi til søndagens hjemmekamp mod Nørreå, en direkte duel om 2. pladsen i STIGA divisionen

På plads i Danmarks bedste bordtennisarena var der lagt op til hård duel og styrkeprøve om 2. pladsen, gæsterne fra Nørreå stillede med Houang, Åhman, Lau og Middelhede, et hold der styrkemæssigt kan suppleres af Wang Wen Jie, der vil gøre dem farlige for ethvert hold, når vi når til slutspillet.

Kampens profil var Allan, der både slog Tobias Lau og Huang efter flot spil, Finn fulgte godt op og vandt 2 i 2. kryds mens Gao lidt overraskende slog Huang og tabte til Lau. Claus der havde fået genvalg som ankermand fik en lektion af Erik Åhman, der absolut kan spille en god gang bordtennis og jo tidligere har fået ram på både Bentsen og Tugwell. Det er gode lærepenge for Claus, der i sådanne kampe får god information om hvad der skal trænes videre på.

Sejren blev dermed på 5-2 og dermed er Roskilde oppe på en vigtig 2. plads før dobbeltturen til Jylland om 14 dage, der bl.a. byder på revanche opgør mod Nørreå.

Kampen havde et generelt fint niveau, og ikke mindst fik vi set bedre takter fra Gao end i de første kampe i sæsonen, der var større stabilitet i spillet, mere variation med fx at spille bolde longline frem for diagonalt

Alt i alt er Roskilde tilbage på sporet, træningen i klubben går strygende, der er høj seriøsitet og masser af talentudvikling, nu skal vi skærpe fokus, så vi også får de resultater der er vigtige for klubben og vores sponsorer

Lunde

Oppe imod overmagten

Roskildes 1. divisionshold spillede søndag mod Virum som er det absolutte tophold i 1. division øst.

Vi stillede med Alex Jensen, Andreas Dilling, Emil Sass Egebo og Anders G. Nielsen. Virum havde Jannick Larsen, Steffen Ågesen, David Hindersson og Henrik Vendelbo som spillede for os sidste sæson.

Emil og Alex taber forholdsvis klart til David og Henrik. Anders G. Vinder over Jannick, mens Dilling taber til Steffen. Da Emil i næste kamp skal spille mod Henrik spiller Emil meget bedre og har matchbold i 4.sæt, men taber sættet med 13-15. I 5. sæt er også tæt, men det tabes 8-11. Ærgerligt for Emil da det ville have været en god sejr for ham. Alex og Dilling taber deres kampe, mens Anders G. vinder 3-1 over Steffen.

Doublerne bliver også tabt. Emil og Dilling er tættest på at vinde.

Emil vinder over Jannick. Godt af Emil da han har haft svært ved at spille mod Jannick tidligere.

De næste 3 kampe bliver tabt rimeligt klart.

Resultatet af kampen bliver 11-3 til Virum. Nu må vi se frem til næste runde, hvor vi skal spille mod Hvidovre og København, hvor vi hentede 3 point mod i sidste runde.

Roskilde gav bank!

Lørdag d.19 november spillede Roskildes 2.hold i 1. division mod Holme-Olstrup på hjemmebane. Holme-Olstrup var inden kampen placeret over Roskilde, så der var på forhånd lagt op til en hård og svær kamp, hvor Roskilde skulle have point for at tage afstand til bunden.

Til holdkampen stillede Roskilde med Emil Sass Egebo, Kenn Johannessen-Løkkegaard, Andreas Dilling og comeback kineseren Hasse.

Roskilde lagde rigtig godt ud fra start og kom hurtigt foran med 6-1, hvor 4 af de 6 vundne kampe for Roskilde endte i 5. sætter, hvilket viser stort mentalt overskud hos Roskilde når det bliver tæt.

Begge doubler blev vundet klart. Formationen var Kenn/Dilling og Emil/Hasse.

Efter doublerne var der heller ikke slinger i valsen. Roskilde tabte kun en enkelt single og holdkampen blev vundet med 11-3, hvilket var et utrolig flot resultat mod et hold som har spillet uafgjort med topkandidaten Hillerød og vundet mod Nyråd som Roskilde tabte 11-3 til.

Emil og Kenn gik ubesejret igennem dagens opgør. Det var Kenns sidste kamp for Roskilde for denne gang, da han flytter til Nordnorge i nærmeste fremtid. Vi ønsker Kenn alt held og lykke fremover og ser frem til et comeback igen igen.

Bordtennislektion til Serie 2-holdet

Serie 2-holdet var her til aften en tur i Ejby ved Køge for at spille kamp. Holdet bestod af Christian Gullberg, Morten, Mads og Patrick. Mens værterne stillede op med Rasmus Agger, Glenn Steiness, Erik Thue og Danijel Ristic.

I første runde taber Morten 3-1 til Rasmus, Mads taber med samme cifre til Glenn, Patrick taber ligeledes 3-1 til Erik, mens Christian hiver en flot 5-sæts kamp hjem imod Danijel.

3-1 til Ejby efter 4 meget tætte kampe, og hvis spillede flaskede sig og de tætte sæt blev vundet kunne det godt blive en spændende kamp, der sluttede med uafgjort eller endda Roskilde-sejr.

Det var dog ikke tilfældet…

Herefter taber Mads 3-0 til Danijel, mens både Morten og Christian taber 3-1 hhv. Erik og Glenn. Patrick taber i 5. sæt til Rasmus efter 2-0 føring og en matchbold i 4. sæt.

7-1 før doublerne og den skarpe læser har nok nu konstateret at spændingen udeblev…

Begge doubler tabes 3-0, og i de sidste kampe taber Mads 3-0 til Rasmus, mens Morten og Christian taber 3-1 til hhv. Glenn og Erik, og til sidst fortsætter Patrick sin guide til hvordan man smider matchbolde væk, da han taber 3-2 til Danijel efter adskillige matchbolde i 4. sæt.

13-1 til hjemmeholdet og Gullberg bliver dagens førstemand med en enkelt sejr.