Sejr og nederlag til drengedivisionsholdet

Drengedivisionsholdet var på udebane i kampe lørdag den 8. oktober og søndag den 9. oktober.

Lørdag var det Mathias Nymark, Christian Gullberg, Markus Flyvholm og Rasmus Lennert som tog til Brønshøj sammen med coach Martin Skov for at møde Brønshøjs og Københavns fælles andethold, BB/KBTK 2.

I de to første kampe besejrede Rasmus Sebastian Borel, mens Christian tabte efter fem tætte og velspillede sæt mod Ruben Harild. Derefter hentede Mathias sejren hjem i en tæt kamp mod Andreas Hjortskov, igen en 5-sætter, men denne gang med Roskilde-sejr, og Markus vandt klart over Andreas Eriksen. De næste to kampe gav to Roskilde-sejre, Rasmus slog Ruben, mens Christian vandt over Sebastian. Så var det BB/KBTKs tur til at vinde, da Andreas Hjortskov vandt over Markus. Mathias sikrede en Roskilde-føring på 6-2 inden doublerne da han vandt over Andreas Eriksen.

I doublerne mødtes Christian og Markus med Sebastian og Ruben, mens Rasmus og Mathias stod over for 2xAndreas. Det gav endnu to sejre til Roskilde.

De fire sidste singler blev delt, to sejre til hvert hold. Markus og Christian tabte til henholdsvis Sebastian og Andreas Hjortskov, mens Mathias slog Ruben i endnu en 5-sætter, mens Rasmus vandt over Andreas Eriksen. Det gav en samlet Roskilde-sejr på 10-4.

Det var et godt og spændende oplæg til søndagskampen i Hillerød, idet Hillerød og Roskilde inden kampen lå á point, Roskilde på 4. pladsen og Hillerød på 5. pladsen. Desværre blev det til et 9-5 nederlag i en tæt holdkamp.

Roskilde stillede op med Rasmus Lennert, Mathias Nymark, Christian Gullberg og Drengedivisions-debutanten Anton Jensen. De blev coachet af Casper Gammelmark.

Christian og Anton lagde ud med nederlag til Malthe Steen Nielsen og Peter Trans. Christian kæmpede sig flot igennem 5 sæt, men måtte se Malthe gå af med sejren. Christian gjorde de rigtige ting, men forhånden ville ikke lige som Christian ville. Anton spillede godt mod Peter Trans, men måtte nøjes med at vinde enkelt sæt. Derefter tabte Mathias til en skarp Mikkel Weibel, mens Rasmus vandt over Simon Grum-Sørensen. Anton tabte til Malthe, igen efter en godkendt indsats, og et enkelt vundet sæt. Christian var mod Peter ude i endnu en 5-sætter, også denne gang med et tabt 5. sæt. Så var det Rasmus der blev slået 3-1 af Mikkel, i en kamp hvor Rasmus blev for passiv efter at have spillet et rigtigt flot 1. sæt som han vandt klart. Mathias vandt en suveræn sejr over Simon, som ikke fik et ben til jorden i denne kamp. Det betød at stillingen var 6-2 til Hillerød inden doublerne.

I doublerne var det Rasmus og Mathias mod Mikkel og Simon, mens Christian og Anton mødte Peter og Malthe. Begge doubler blev neglebidende spændende, og begge endte med 11-6 i 5. sæt. Desværre var det Hillerød som tog begge 5. sæt, så Hillerød førte 8-2 inden de sidste singler.

Her slog Rasmus Malthe 3-0, Anton tabte til Mikkel, Mathias slog Peter, mens Christian slog Simon.

Det var de små marginaler som var mod os. Christian var ude i 3 5-sæts kampe, men tabte desværre dem alle. Både Rasmus og Mathias tabte til Mikkel Weibel, og tabte deres double sammen. Hvis bare tre af disse seks kampe var gået vores vej var det endt med en Roskilde-sejr. Så det viser bare hvor vigtigt det er at være 100% koncentreret, også til sidst i kampen.

Roskilde igen stærkt repræsenteret ved EM

Ved det igangværende EM er Roskilde igen i år stærkt repræsenteret, og viser dermed igen i år, at vi er klubben med den stærkeste danske trup på tværs.

I år har vi Mie Skov, Allan Bentsen og Michael Maze med, og der er vist ingen tvivl om, at netop de tre Roskilde spillere udgør grundstammen blandt de danske spillere.

Det bliver særdeles interessant at se, om Michael Maze er ved at være sin langvarige skade kvit, hvilket vi håber for Maze og ikke mindst de danske chancer for at spille os tilbage i A-truppen.

Danmark stiller i år ikke med et damehold, så Mie skal gå efter en stærk indsats i den individuelle turnering.

Både Allan og Maze var med i danmarks åbningskamp mod Letland, hvor begge spillere var med til at sikre en god start for Danmark, ved at vinde begge deres kampe og dermed give Danmark et samlet sejr på 3-0. Både Allan og Maze vincer med 3-0, og er dermed kommet godt fra start.

Næste kamp er søndag kl 13.00 mod Italien.

Følg løbende de danske spilleres resultater her på hjemmesiden og Facebook for Roskilde Bordtennis BTK 61.

Sikker sæsonåbningssejr til serie 3-holdet

Det – efterhånden noget medievante – serie 3 hold åbnede torsdag aften 2011/12 sæsonen med en hjemmekamp imod Ejby.

Holdopstillingen gav debut til Dan Madsen, udover ham bestod holdet af Finn Kristensen og Patrick Bøttcher. Ejby stillede op med Jan, Jan og Jan (nej, det er ikke pis).

Både Finn og Patrick lagde ud med sikre 3-0 sejre i deres første kamp over hhv. Jan og Jan, mens Dan fik en flot debut med en tæt 3-2 sejr over Jan. I 2. kamp fortsatte Dan sin gode debut og hev en sikker 3-0 sejr hjem, ligesom Patrick gjorde. Finn var dog i vanskeligheder og tabte 3-0, selvom kampen var tættere end resultatet antyder, da Finn tabte de to første sæt med mindst mulig margin.

I 3. kamp tabte Dan en tæt 3-1 kamp. Finn og Patrick vandt heldigvis begge deres kampe med 3-0, og så var sejren sikret, inden Finn og Patrick konsoliderede 8-2 sejren ved at vinde 3-0 i doublen.

Alt i alt en god sæsonstart, som vi håber på, at Jens og Benny vil følge op på, når de træder ind på holdet til næste runde.

Serie 2 holdet starter sæsonen med et nederlag

Mads og Nikolaj havde til dagen fundet 2 reserver … med skiftende held. Kennet tog 3 sejre i singlekampene, mens Benny tog 3 nederlag. Benny fastholder dog udgangspunktet fra sidste år, at det vigtigste er at være med … og finder det godt med en enkelt sætsejr i serie 2. Killer-instinkt og teknik savnes.

Mads og Nikolaj fik ikke rigtig spillet til at køre, men Nikolaj fik en enkelt sejr. 4-10 blev det mod Jernløse, og holdet må dels styrke udvælgelsen af reserver, dels en tur i træningslokalet.

Dårlig ETTU CUP weekend

stigadivisionsholdet

Det gik desværre ikke som vi havde håber i weekenden i Roskilde Kongres og Idrætscenter.

Vi spillede ETTU Cup (alle mod alle) med tre hold fra Belgien, Spanien og Tjekkiet. Målet fra starten var at gå videre til den kommende cup turnering.

 dsc4093

Startede lørdag eftermiddag med holdet fra Belgien, Finn, Gao Fan og Allan spillede, det blev en let opgave som blev vundet med sikre 3-0, hvor kun Finn tabte et enkelt sæt.

Så lørdag aften var det holdet fra Spanien, de havde om eftermiddagen slået det Tjekkiske hold, så det blev en finale som skulle vindes, da der kun var et hold der gik videre. Vi spillede med samme hold, og Finn startede med deres kineser, som havde vundet to mod Tjekkerne, og Finn startde rigtigt godt, førte det meste af første sæt, men kunne desværre ikke lukke sættet og tabte. Han kom godt igen og kampen kom i 5. og afgørende sæt, hvor Finn desværre tabte.

Så var det Allan mod deres spillende træner, som er tidligere landsholdspiller fra Ungarn, Allan startede også godt, og efter lidt heldige bolde på slutboldene vandt han med 3-1. 1-1 i holdkampen.

Så kom der en nøgle kamp mellem holdenes to tredje mænd. Fan Gao spillede godt indtil 10-6 i 3. sæt ved 1-1, Fan tabte desværre dette sæt også blev det en svær kamp som han desværre tabte med 8-11 i 5. sæt.

Allan skulle så op mod deres kineser, Allan startede som lyn og torden, vandt de to første og havde 4-5 matchbolde i 3. sæt, inden kineseren kom igang, men pludselig var Allan bagud med 3-5 ved sidebytte i 5. sæt. Allan fik dog vendt kampen igen og vandt med 11-8 og dermed udlignet til 2-2 i holdkampen.

Så var det op til Finn at vinde den sidste og bringe os i en god position. Finn kom desværre ikke så godt fra start tabte første sæt, men i andet sæt var det tæt hele vejen, til desværre endnu et tabt sæt med 15-17, hvor de skiftedes til at have sætbolde. Da Finn tabte det sæt blev det svært og han tabte 0-3 og dermed havde vi tabt holdkampen med 2-3.

Irun fra Spanien havde så desværre vundet hele gruppen og vores kamp søndag mod Tjekkerne søndag formiddag havde så ikke så stor betydning.

Derfor valgte vi at give Claus Nielsen noget international erfaring. Han spillede sammen med Fan Gao og Finn som tredje single.

Fan Gao vandt en og tabte en, Finn vandt den tredje kamp og så fik Claus to svære kampe mod de to bedste fra modstanderholdet. Han gik indtil opgaven med stort mod, men det blev en svær opgave og han tabte sine to kampe, men vi håber han lærte en masse og at det næste gang bliver bedre.

Så det endte med en 3. plads i gruppen, og stor skuffelse.

ETTU CUP

263786 ettu cup_a4 til mail

Så er det i weekenden at den Europæiske turnering for Roskilde starter. Vi spiller både lørdag den 1. oktober og søndag den 2. oktober i Roskilde Kongres og Idrætscenter.

  • Lørdag kl. 14.00  Roskilde- TT Vedrinamur, Belgien
  • Lørdag kl. 19.00 Roskilde- Irun Leka Enia Tenis De mesa, Spanien
  • Søndag kl. 10.00 Roskilde- Sokol Kraluv Dvur, Tjekkiet

Det er en spændende gruppe, hvor vi møder hinanden alle mod alle med tre mands hold, så kampene vil foregå på et bord, også der vil være to holdkampe igang på samme tid.

Vores målsætning er at vinde denne gruppe, for derefter at deltage i de kommende cup kampe, hvor man spiller ude eller hjemme i én kamp.

Vi håber at mange har lyst til at komme forbi og støtte, hvis man har mulighed. Det er ok bare at komme til den ene kamp.

Der vil være gratis adgang for alle klubbens medlemmer.

Søndag vil der i samme periode være TRIM 2011 messe.

263786 ettu cup_a4 til mail

Roskilde-København 3-5

Så tabte vi en kamp i Stiga divisionen for første gang i tre sæsoner, efter 2 1/2 times spil mod Københavns BTK måtte vi se nederlaget i øjnene.

De to holdopstillinger:
Roskilde: Allan Bentsen, Finn Tugwell(1. kryds), Fan Gao, Casper Gammlemark(2.).
København: Kasper Sternberg, Guo Kai(1.), Mårten Stenberg, Christoffer Petersen(2.)

København lagde fra land som lyn og torden, i de første kampe mødte Allan Kasper, Allan kom aldrig rigtigt igang og tabte klart med 0-3, på bordte ved siden af spillede Fan mod Mårten, Københavns nye svensker, det blev en tæt kamp og endte desværre med et nederlag til Fan på 9-11 i 5. sæt.

Så var det Finn mod Guo, hvor Finn først rigtigt kom med i 3. sæt, han var ikke helt klar på spillestilen, med knopper i baghånden hos Guo, Finn tabte de to første sæt klart, havde 10-6 i 3. sæt men tabte også det, Casper Gammelmark spillede mod Christoffer på det andet bord, og en Christoffer i god form vandt med 3-0 over Casper.

Så pause og en stilling der sagde 0-4.

Så var det Allan mod Guo og Finn mod Kasper, der skulle bringe Roskilde tilbage i kampen. To fantastiske kampe som begge gik i 5 sæt. Allan førte 2-0 mod Guo, men den endte i en tæt 5 sæts kamp med Allan som vinder med 11-9. Finn kom mod Kasper bagud med 0-2 i sæt, men fik sig kæmpet tilbage og endte med i en sejr på 17-15 i 5. sæt.

To helt super kampe, hvor der var helt fantastisk bordtennis på begge borde.

Så skulle Fan spille mod Christoffer, Christoffer fortsatte som i den første kamp, vandt første sæt. I andet sæt første Fan med 7-3 da Christoffer midt en lang bold trådte forkert på foden, og derefter måtte opgive at fuldføre sin kamp. (Vi håber Christoffer bliver klar
til deres ETTU CUP i weekenden)

Så var stillingen 3-4 og Roskilde var tilbage, og Casper kunne trække kampen ud i en double ved at slå Mårten. Casper startede godt i første sæt, førte 9-5 og 10-8, men endte med at tabe 10-12 og derefter så Mårten sig ikke tilbage og vandt kampen 3-0 i sæt.

3-5 og en sejr til København, vi takker for en super kamp og ønsker begge hold held og lykke med deres ETTU kampe i weekenden.

Læs lokalpressen:

http://roskilde.lokalavisen.dk/batmaendene-banket-i-egen-hule-/20110928/artikler/709309978/1619

Så har en masse af Roskilde Bordtennis, BTK’s spillere været til stævne i weekenden

Vi håber at de havde en god oplevelse ved Copenhagen Adidas International 2011 i Valby hallen.

Som i kan se var der masser af unge som fik nogle gode placeringer, og masser sejre i de forskellige rækker.

  • Andreas Dilling – 2. plads Drenge A (Andreas vandt over Jacob Hansan i semifinalen)
  • Markus Rykær Flyvholm – 3. plads Drenge B
  • Magnus Jensen – 1. plads Puslinge C
  • Daniel Jensen – 1. plads Drenge D
  • Anton Christopher Jensen – 2. plads Drenge C
  • Kennet Kjelgaard Hansen – 3. plads Hr. klasse 2 (Kennet nåede desuden kvartfinalen i Hr. klasse 1 søndag)
  • Claus Skov Nielsen – 3. plads Junior A
  • Casper Gammelmark – 3. plads U21 A

Er der nogle af præmiedeltagerne som har lyst, kan i jo fortælle lidt om det på vores facebookside.

1. holdet spiller Stigadivision og ETTU Cup

263786 stiga division_a4 til mail

På tirsdag kl. 19.00 møder vi sidste års sølvvindere Københavns BTK i Roskilde Kongres og Idrætscenter.

De stiller med den danske mester Kasper Sternberg og en ny kineser på toppen, de vil gøre alt for at fravriste os “vores” guldmedaljerne i denne sæson.

Vi fik en godkendt start med to ude sejre, og håber at kunne følge op på tirsdag.

Kom op i hallen og støt holdet.

Der kommer i weekenden den 1. og 2. oktober Europa Cup også, vi spiller i en gruppe med 4 hold, hvor vinderen kvalificere sig til slutspillet.

Der er kampe lørdag kl. 14.00 og 19.00 og søndag formiddag kl. 10.00, og de spilles også i Roskilde Kongres og Idrætscenter.

Håber at se en masse der også.

263786 stiga division_a4 til mail

Bordtennisportalen og Facebook

Hej alle medlemmer, venner og andre.

Her er bare en lille husker.

Det er vigtigt at tilmelde sig bordtennisportalen, hvor man kan følge med i meget omkring bordtennis, tilmelde sig stævner, løse licens og følge ratinglisten.

Det er også en god ide at trykke “syntes godt om” på vores facebookside, så kan i være med til at skrive noget til hjemmesiden….. både kampreferater, stævne referater, gode ideer og meget mere.

Så kom ind og vær med 🙂