Ungdoms DM 2019

I weekenden var Hillerød værter for Ungdoms DM 2019.

Vi havde 12 spillere med, som havde opfyldt kravet for at spille med, der blev spillet masser af gode kampe og der blev hentet 3 medaljer med til Roskilde.

Det var i U21 herre double, hvor Anton C Jensen sammen med Anders Lind Brønshøj fik en flot sølvmedalje, men tabte finalen med mindst mulig margen, 9-11 i 5. sæt.
I samme række fik Jonathan K Hansen bronze sammen med Rasmus Kruse fra Viby, de tabte også en tæt semifinale til de senere vindere, Martin Buch og Peter Svenningsen.

I Junior Mix double, fik Mads T Schmidt en bronze medalje sammen med Sally Maribo, de tabte også i semi, efter at have haft to matchbolde for at komme i finalen.

Vi havde håbet på mere, men kommer stærkt igen næste år og takker Hillerød for et godt arrangement.

Vil du med på Roskilde Festival?

Kunne du tænke dig at tage på Roskilde Festival sammen med Roskilde Bordtennis, BTK 61 i år?

Vi skal bruge frivillige til vores juicebar “Just the Juice”, så hvis det er noget for dig, kan du læse mere og tilmelde dig her: “Just the Juice” på Roskilde Festival 2019.

Du behøver ikke at være medlem af klubben – men du skal være fyldt 18 år, og så skal du have lyst til en sjov uge i selskab med ca. 130.000 glade og festlige mennesker :o)

Roskilde Bordtennis vinder 1. division for kvinder

Vores egen fine hal, Idrættens Hus, dannede i weekenden den 9.+10. marts rammen om de afsluttende kampe i kvindernes 1. division. Både holdene i A-slutspillet og B-slutspillet var samlet. Holdene har i sæsonen været opdelt, men med vores fine hal og gode pladsforhold  var alle hold samlet.

Efter en ret suveræn sæson hvor vi har ført, først grundspillet og siden  A slutspillet, sluttede vi af med at vinde rækken.  Vi fik dog kamp til stregen da Ballerup inden weekendens kampe kun lå et sølle point efter os. Det var derfor vigtigt, at vi ikke dummede os i kampene om lørdagen.  Om søndagen skulle vi nemlig møde netop Ballerup i en slags finale.

Vi lagde ud mod Helsingør, som godt nok lå sidst i A-slutspillet, men som har et rigtig godt hold. Vi stillede med Karina,Jette og Christel. Efter en lidt nervøs start kom vi bagud med 1-2, men derefter  så vi os ikke tilbage og vandt kampen med 7-3.

I dagens anden kamp var modstanderen København. Et virkeligt stærkt hold med Roskilde-spiller  Mette Skjoldager på holdkortet. Et hold  vi tidligere havde tabt point til. Med samme opstilling blev resultatet heldigvis også det samme, nemlig 7-3 i vores favør.

Efter lørdagens kampe havde det flasket sig så heldigt for os, at vi i søndagens kamp mod Ballerup blot skulle bruge en enkelt sejr for at vinde kampen. Reelt kunne vi  tabe 1-9 og alligevel vinde rækken, men det var vi bestemt ikke indstillet på. Holdet bestod af denne gang af Mette, Karina og Christel.

Efter de fire første kampe var stillingen 2-2. De efterfølgende to kampe blev begge afgjort i 5. sæt. Heldigvis med Roskilde som vindere. I de sidste kampe  lykkedes det os at trække yderligere  fra og vi endte men at vinde kampen 7-3 (igen!!!).  Dermed blev vi vindere af 1. division. FANTASTISK!!!!!.

Resultatet betød, at vi sluttede med 4 point ned til Ballerup, Silkeborg blev nummer 3 og København blev nummer 4.

Da både både Roskilde og Ballerup har hold i Elitedivisionen og derfor ikke kan rykke op, skal Silkeborg op i Elitedivisionen (stort tillykke til dem) og København skal i april spille en kvalifikationskamp om oprykning til landets bedste række. Tillykke til København også.

Afslutningsvis skal lige nævnes at Karina blot tabte én single ud 60 spillede og at Karina og Christel vandt samtlige deres doubler. 15 ud af 15.

Til allersidst vil jeg gerne takke hele holdet Jette, Karina, Lotte og Mette for en fantastisk sæson. Ikke blot spille- og resultatmæssigt, men også for et godt sammenhold og masser af sjove timer

Mange sportslige hilsner fra
Christel

Dansk Bordtennis Union har også skrevet lidt om 3 af damerne, de har nemlig tidligere vundet DM for Roskilde, læs mere her:
https://dbtu.dk/nyheder/trio-der-vandt-dm-35-aar-siden

Pro/Am 2019

I torsdag afholdt vi vores populære Pro/Am for vores sponsorer og venner af klubben. Det var endnu engang en stor succes for alle.
Både spillere og sponsorer hyggede sig, Michael Maze var dette år på det vindende hold, men både Zhai, Tamas, Finn, Allan og mange flere af vores dygtige spillere deltog.

Her er lidt billeder fra aftenen af nogle af medaljetagerne, og der er flere på facebook.

Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena Cup 2019 – program

Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena Cup 2019 er lige om hjørnet, og nu kan du se

Deltagerlisterne på hjemmesiden vil dagligt blive opdateret med drive-in spillere og eventuelle afbud.

Der er stadig drive-in pladser i de fleste rækker, så hvis du ikke har fået tilmeldt dig, kan du stadig nå det – send en mail til Johanne på: staevne@btk61.dk.

Hvis du mener, der er fejl i programmet eller deltagerlisterne, så kontakt venligst Johanne hurtigst muligt på: staevne@btk61.dk eller 2215 1939.

Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive eller ringe, hvis du har spørgsmål.

På gensyn i Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena, vi glæder os til at se dig!

Østserien efter første halvdel af sæsonen

Status: Østserieholdet på toppen

Wrap-up på første halvdel af sæsonen

Torben Plaep, Jeppe Okkels, Martin Lundkvist, Alex Bech Valentin og Emil De Maeyer

Første halvdel af sæsonen er nu spillet, og det er tid til at gøre status. Konklusionen er kort; Østserieholdet er med i kampen om topplaceringerne, og oprykning er ikke usandsynligt.

Sæsonen startede ellers med et knebent nederlag til Hvidovre, men siden da er der ikke blevet set tilbage. 6 sejre, 2 uafgjorte og så lige denne ene tabte kamp. De næste tre kampe skulle blive lige så tætte, dog med et bedre udfald; 8-6 og to gange 7-7. Efter disse 4 tætte indledende kampe, har Østserieholdet ikke set tilbage og udelukkende hevet 10-4 sejre og en enkelt 11-3 sejr hjem.

Første halvdel af sæsonen kulminerede i et topopgør mellem (daværende) 1. & 2. plads, hvor Roskilde tog hjem med en sikker 10-4 sejr over Greve, som placerede os på en af de to oprykningspladser halvvejs inde i sæsonen.

Roskilde på førstepladsen inden 10. runde blev spillet

Det er nu undertegnedes 5. sæson i Østserien, og det er tydeligt, hvad der denne sæson har gjort forskellen fra de andre år. Holdet har aldrig været så stabilt.

Alextilsluttede sig holdet sidste sæson og har i denne sæson vundet 15/18 kampe! Det giver en kæmpe ro at vide, man som absolut minimumkan regne med 2 sejre fra ham. Lundeer en fantastisk opbakning og coach, og har taget 17/24 kampe med på vejen. Torbenhar løftet niveauet gevaldigt fra sidste sæson og vinder nu hver anden kamp. Jeppehar endelig (efter 5 sæsoner ?) fundet stabiliteten frem, og selv de stærkeste spillere bliver udfordret til det sidste. Sidst, men ikke mindst, har holdets nytilkomne, Emil, vist, at han sagtens kan være med på dette niveau, og det går kun fremad.

Af stærke præstationer skal der nævnes

Lunde og Torben har vundet ALLE deres doubler– 8/8

Jeppe vandt over Kenneth Nielsen, Herlev, som sidste sæson spillede Stigadivision

Emil vandt over Mads Holm-Hansen, Sørbymagle, samt to stærke sejre mod Amager til at sikre en uafgjort

Alex sæson har stort set været en lang stærk præstation, hvilket en sejrsstime på 11 kampe viser, hvor Jacob Reuther fra Hillerød, var hvad, der skulle til for at stoppe ham.

Roskilde tur til Odense

Roskilde til Odense Grand Prix 2018

Weekenden bød for 19 Roskilde-spillere på stævne i det fynske, da det årlige OB Open fandt sted.

Allerede fredag eftermiddag ankom de første spillere for at spille kvalifikation til Herre Elite. Anton Jensen og Mathias Ringstrømm endte med at klare sig videre til cupkampene lørdag eftermiddag, hvor Allan var direkte kvalificeret.

 

Lørdag morgen tilsluttede resten af Roskilde-delegationen sig, og der blev lagt stærkt ud fra bl.a. Mads Toft, der fra morgenstunden spillede sig til en 2. plads i Junior Elite efter stærke cupsejre over Viktor Oksfeldt, Viby, Noah Hvid, OB og Simon Larsen, Silkeborg. Derudover manglede Morten Romby blot et enkelt sæt for at komme videre i Herre Klasse 4, mens de yngre spillere Noah, Anton og Matin kæmpede r*ven ud af bukserne i Junior D og Puslinge B.

Eftermiddagen bød på Herre Elite cup-spil, hvor Anton og Mathias desværre røg i første runde, mens Allan legede sig i finalen, hvor han dog måtte se sig besejret af kineseren Meng Sheng, der for nyligt har tilsluttet sig elitetræningscenteret i Slagelse. Lasse Krewald spillede sig til sin første pokal ved et større stævne, da han snuppede en 3. plads i Yngre Drenge D.

Som altidskulle dagens sidste kamp (de fleste af os rundede de 12 timer i hallen på dette tidspunkt) have en Roskilde-spiller med, da Katrine endte i finalen i Herre Klasse 3.

Lørdagen blev rundet af med aftensmad; nogle på Flammen, nogle med en pizza og en del af os endte med en, lidt for god, all-you-can-eat buffet, hvorfra rygtet går, at Romby rullede hele vejen hjem, med chili/wasabi udfordringer, og en vis Christian der måtte tømme maven for at gøre plads til mere ?

Der blev lagt hårdt ud fra start søndag morgen, da Jonathan og Mathias scorede sig en 3. plads hver i U21 Elite. Emil De Maeyer scorede sig samtidig en semifinaleplads i maratonrækken, Herre Klasse 2, med noget at det pæneste spil denne weekend. Marcus Trier måtte desværre se sig besejret med mindste margin i 5. sæt af den samme Virum-spiller begge rækker søndag, for at glippe videre avancement fra gruppespillet.

Roskilde-spillerne sluttede af med stil, da Zandra fik sig en flot 2. plads i Drenge D, Kim sejrede i Veteran B, samt de 6/7 spillere, der spillede sig videre fra gruppespillet i Herre Klasse 1, dog uden at få podieplaceringer.

Alt i alt havde vi en fantastisk tur, hvor vi alle er blevet en del mere sammentømrede, med højt humør, lidt for meget Big Fish og selvfølgelig med et par flotte pokaler til samlingerne.

 

  1. Pladser:
  • Yngre Drenge C, Noah Michelsen
  • Veteran B, Kim Madsen
  1. Pladser:
  • Drenge D, Zandra Lassen
  • Junior Elite, Mads Toft Schmidt
  • Herre Elite, Allan Bentsen
  • Herre Klasse 3, Katrine Møller

3/4. Pladser:

  • Puslinge B, Matin Behzadfar
  • Yngre Drenge D, Lasse Krewald
  • Pige B, Zandra Lassen
  • U21 Elite, Jonathan Koefod Hansen
  • U21 Elite, Mathias Ringstrømm
  • Herre Klasse 2, Emil De Maeyer

Deltagere

Morten Romby, Katrine Møller, Zandra Lassen, Mads Pærregaard, Mads Toft, Emil De Maeyer, Christian Kjærsgaard, Marcus Trier, Anton F. Hansen, Kim F. Hansen, Noah Michelsen, Lasse Krewald, Allan Bentsen, Anton Christopher Jensen, Mathias Ringstrømm, Martin Skov, Matin Behzadfar, Kasper Jacobsen og Jeppe Okkels

Roskilde Bordtennis bed fra sig i sidste hjemmekamp

Franske Angers hentede nok 3-1 sejr over Roskilde, der dog fik hentet første singlesejr hjemme i årets Champions League

Af Morten Lyebalk
Foto: Kim Holm Pedersen

Det begyndte så godt, men sluttede desværre lidt for meget i samme stil, som sæsonens Champions League turnering har formet sig for Roskilde. Sådan lyder opsummeringen efter en kamp imod de franske favoritter fra Angers, der dog undervejs fik kamp til stregen. Kampen fandt sted i Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arenas hal D, idet den foretrukne hal var optaget af julefrokost og med The Antonelli Orchestra fra ”Vild med dans” til at spille for.

Kampen havde desværre ikke den store betydning for Roskilde Bordtennis på forhånd, idet holdet var sikker på at blive nummer 4 og sidst i gruppen uanset aftenens udfald. Og det kunne mærkes på tilskuerantallet på sådan en julefrokostaften.

Zhai i storform
Men de cirka 70 tilskuerne og 40 aktører med forskellige hatter kunne se en storspillende og meget veloplagt Zhai byde franskmændene op til den allerførste dans ved bordtennisbordet. 22-årige, franske Andrea Landrieu blev budt op – og det blev en hurtig dans med lynsnare kinesiske reflekser og storspil især. I 1.sæt kom Zhai bedst fra start. Var oppe 5-2, bla. på flotte angrebsloops med forhånden som Landrieu ikke kunne holde på bordpladen. Desuden var der også et par overforcerede baghåndsslag fra den unge franskmand. Men Landrieu kom igen via inititivrigt spil samt et par fejl fra Zhai, der ligepludselig var nede med 5-6. Men så så Roskildes storspillende kineser sig heller ikke tilbage: Flotte angrebskombinationer samt flere lynsnare blokeringer senere havde Zhai nuppet sættet med 11-7.

I 2.sæt kom Landrieu bedst ud af startblokken: Flere angrebsinitiativer, bla. en longline baghånd, fanger Zhai i ubalance og Landrieu bringer sig foran 4-1. Men Zhai er virkelig i sit es, måske afhjulpet af et par gode sejre i Polen ugen forinden. Han virker selvtillidsfuld og med hurtige server samt imponerende angrebsåbninger, måske bedst symboliseret ved et point, hvor franskmanden egentligt har initiativet og får Zhai lidt ud i krogene, skiftevis baghånd og forhånd. Men Zhai afslutter den lynsnare angrebsduel med et utageligt forhåndskryds. Over bolden som en høg. 6-4. Bum. Sådan! Zhai formår at holde føringen sættet ud, selvom Landrieu bider fra sig: 11-8.

I 3.sæt er det Landrieu, der er oppe med 3-2. Men herefter styrer Zhai kampen totalt. De to kompettanter havde kampen igennem mange gode duller – ikke mindst fra baghåndssiden, men Zhai står imod presset hver gang. Ikke mindst her i 3.sæt, hvor Zhai er helt ovenpå, og baghånden virkelig er spillet varm overfor en mere og mere rådvild franskmand, der ikke kan finde sprækker i den kinesiske storoffensiv. Nede med 2-3 går Zhai til sætsejr efter en duel, hvor Zhai får lagt pres på Landrieu, der ovre fra baghåndssiden forsøger en forhåndsvinder, der dog går uden for bordpladen. Fra 2-3 til 11-4! Sådan. Virkelig en storkamp af Zhai, der med 3-0 sejren, sikrede Roskilde sæsonens første singlesejr hjemme efter hold-nederlag på 0-3 til polske Bogoria og tyske Saarbrücken.

Maze oppe mod en storspillende svensker
Maze var næste mand ved bordet, hvor han skulle op imod svenske Jon Persson. Maze kom ganske, ganske fint fra start og var foran med 6-4 efter flere gode angrebskombinationer. Men som sættet skred frem var det Persson, der fik overtaget – ikke mindst, når det var svenskeren, der tog angrebsinitiativet. De to kamphaner stod helt lige, både 6-6, 7-7 og 8-8. Herefter ”skred” Persson via initiativrigt spil, der satte Maze mat. 8-11 til svenskeren i 1.sæt.

I 2.sæt var højdepunktet for Maze en bold, hvor han i defensiven væk fra bordet, langt udefra fik sat et kontrastød af en forhånd ind, som Persson ikke kunne blokere. 1-1 til det fåtallige publikums store begejstring. Men så var det også det. Persson var lige skridtet foran, hvilket især kom til udtryk i de svenske angreb. Skarpe slag og returer hele tiden, der satte Maze under pres. Maze startede kampen fint, men her i 2.sæt rendte svenske Persson alligevel fra ham. De to spillere stod lige ved 1-1, 2-2 og 3-3… Men derefter stod der Persson på sættet: 11-3. Bum. Nu 0-2 i sæt til svenskeren.

I 3.sæt var det mere lige: I første del var Maze oppe 4-3. men kort efter bagud med 4-6 og 4-7. Men med flotte angreb, et baghåndssmål og et kontrolleret loop senere, havde Maze bragt balance i regnskabet. 7-7. Ja, kort efter var Maze endda foran 9-7 efter en longline baghåndsvinder. Men Persson er strakt over Maze. Presser ham hele tiden. Dels til selv at forsøge, delt med syngende vindere. Skiftevise svenske vindere og mislykkede danske slag senere havde Persson også nuppet 3.sæt – nu med beskedne 9-11. Men 0-3 sejr til Persson, der var niveauet bedre, når garnet skulle strammes. Men Maze bed godt fra sig i første og i tredje sæt.

Lakatos i nok en femsætter…
Efter to klare sejre – en til hvert hold – var det Tomi Lakatos, der skulle op imod portugisiske Joao Geraldo. Og Lakatos har haft flere ganske lige kampe, bla. tre tabte fem-sæts-kampe. Og kampen blev lige. Helt lige og afvekslende. De to kamphaner skiftes til at tage initiativ og slå vindere. Lakatos bragte sig foran 7-6 ved at slå en afgørende forhåndsvinder efter en god angrebsduel, men ellers var det især baghåndens effektivitet fra Roskildes ungarer, der sprang i øjnene. Kamphanerne var helt lige – se bare: 1-1,2-2, 3-3, 4-4, 5-5, 6-6, 7-7, 8-8, 9-9 og 10-10! Lakatos fik herefter tilkæmpet sig overtaget i en baghåndsduel, hvor Geraldo slutteligt skuder udenfor bordpladen. Og en sublimt baghåndsvinder på servereturen på Geraldos serv skaffede Roskilde en 1-0 føring i sæt i kamp nr. 3.

I 2.sæt er Geraldo ovenpå, dels grundet flere missere fra Lakatos, dels via et par angrebsåbninger. Portugiseren er oppe 5-2 og siden 8-2. Selvom Lakatos får pyntet på sættet, reducerer til 8-6, så er det portugiserens med 11-7. 1-1.

I 3.sæt følges de to spillere til a´4. Herefter trækker Lakatos fra: Først en kryds-forhåndsvinder, dernæst en overforceret portugisisk forhånd og slutteligt en forhåndsåbning, der bliver en ren vinder. 7-4. God Roskilde-føring på et vitalt tidspunkt, men to bolde senere er der reduceret til 7-6. Timeout. Men selvom spændingen i sættet bibeholdes sættet ud så er det desværre Geraldo, hvis koldblodighed er bedst i slutningen af sættet. Flere ungarnske overforceringer fra både forhånd og den ellers så sikre baghånd, men også portugisisk pres sikrer det franske hold en gevinst på 8-11. Geraldo var ellers nede 7-4…Men Lakatos kom igen! Meget igen!

I 4.sæt er ungareren bagud med 0-3… Men minutter senere er sættet nuppet med 11-4! Ikke mindst baghånden fra Lakatos er ren klasse i dette sæt, hvor det denne gang er hurtigt Roskilde-spil, der også får lidt fejl ud af Geraldo.

2-2 i sæt – og nok en fem-sætter til Lakatos, der dog havde tabt de første tre i årets turnering. Skulle fjerde gang være lykkens? Men Geraldo kommer bedst fra land ved at tage initiativ, som giver pote. Portugiseren er oppe med 3-1 og siden 5-2 efter at have modstået et Lakatos-pres. Lakatos reducerer til 4-5, bla. på en super-forhåndsvinder og en baghåndsvinder. Herefter et par bolde med portugisisk initiativ – og desværre efterfølgende ungarnske fejl. 4-7. Øjeblikke senere slår Lakatos igen en ren baghåndsvinder på servereturen. 7-8. Lakatos forsøger åbning ud i Geraldos forhånd, men er læst. Klask! 7-9. Herefter er det Geraldo, der baghåndsåbner på servereturen, hvorefter Lakatos’ baghåndsslag går i nettet. Efterfølgende varemærket: en flot baghåndsvinder fra Lakatos, men tættere på kommer Roskildes mand ikke. Lakatos skyder ud efter portugisisk pres på kampens sidste bold. 8-11. Nok et fem-sæts-nederlag til Lakatos, der momentvis viser klassespil. Desværre har heldet ikke været med ham – og nogle gange er det små ting, der gør en forskel i sport. Nu 1-2 til Angers inden storkampen imellem Zhai og Jon Persson.

Zhai under gevaldigt pres
Tilskuerne blev vidne til en kamp i højt tempo – både i boldene og imellem boldene! – De kom hurtigt udover stepperne de to velspillende bordtennisspillere. Men hvor Zhai i kampen imod Landrieu virkeligt fik gang i sit returneringsspil fra såvel baghånds- som forhåndssiden så fik han kamp til sit hår her! Især på baghåndssiden havde de to duellanter kampen igen et vanvittigt højt tempo i flere af pointsene. Zhai var skarp i sit spil – Persson var knivskarp! Satte Zhai under pres med flere åbninger, men også klasse blokeringer undervejs, der satte Zhai mat. Person bragte sig foran 6-4 på en super-blokering, hvor Zhai bare kunne stå og kigge på … Og selvom Zhai undervejs også fik sat flotte angrebsvindere ind, så var de dog i fåtal imod svenskeren, der foran 9-4 siden tog sættet med 11-5. 1-0 i sæt til Persson.

I 2.sæt kom Zhai bedst fra land, var oppe 4-2 efter mange baghåndsdueller imellem de to spillere. Herefter er det svenskeren, der tager initiativet – og Zhai, der desværre ikke kan stå imod de svenske angrebsåbninger. Nu 7-4 til Persson efter en forhåndsåbning, der får Zhai på hælene! Zhai får dig udlignet til 7-7 på flere svenske fremprovokerede missere. Men Persson får herefter en god periode: Først syder Zhai en serveretur i nettet, dernæst skydes en svensk baghånds-spinner ud efter at have ramt netkanten og slutteligt en ren svensk forhåndsvinder longline fra baghåndssiden. 10-7 til Persson, der lukker sættet med 11-8 efter at Zhai skyder et baghåndsslag ud efter et langt svensk prik. 0-2 i sæt til den blå-gule og franskmændene.

I 3.sæt bølgede det noget frem og tilbage, men det er svenskeren, der får tilspillet sig et pointmæssigt overtag, går fra 4-4 til 7-4-føring. Men Zhai kommer igen efter timeouten!, udligner til 9-9! Ja, får tilspillet sig et sætbold til 10-9 efter at Persson har skudt en baghånd ud på servereturen. Men Svenskeren tager initiativ på næste bold med en baghåndsåbning. Nu a´10. En svensk servefejl giver nok en Roskilde-sætbold. Igen har Persson dog held til at åbne på Zhais serv. À 11. Det bliver også 12-12 og 13-13. Der er spænding på i Hal D – skal Zhai tilbage i opgøret? Svenskeren server, de to spillere har en af deres mange baghåndsduller i et tempo af den anden verden.. Slutteligt er det desværre Zhai, der skyder i nettet. 13-14 til Persson. Zhai server – og Persson baghåndsåbner longline på servereturen. Zhai kan kun kigge på. 13-15 til svenske Persson, der dermed slår Zhai med 3-0 og sikrer Angers nok en 3-1 sejr over Roskilde Bordtennis ligesom i det første opgør i Frankrig. Sidste sæt var også ganske afvekslende, hvor de to spillere skiftes til at have deres gode perioder, men hvor Persson lige havde det sidste nyk, når det gjaldt.

Tak for i år
1-3 nederlaget til Angers var Roskildes sidste kamp i Champions League 2018/19. Hjemmekampene er alle tabt – 0-3, 0-3 og slutteligt med 1-3. Udekampene, der gik det lidt bedre…der blev de to første tabt med 1-3 men sidste weekend imod polske Bogoria gav en fornem dansk 3-1 skalp – ikke mindst defensive Pangiotis fik noget at ænke over imod Roskildes batmænd… Roskilde Bordtennis fik i alt 7 point i årets udgave (man får også 1 point for at tabe) og med sejren strøg Vaillante Sports Angers til topos i gruppen: 4 sejre, 2 nederlag og en målscore på 14-9. Polske Bogoria hentede en 3-2 sejr over Saarbrücken, selvom Franziska gjorde hvad han skulle med to singlesejre. Bogoria slutter dermed som toer i gruppen, ligeledes med 10 point – og en målscore på 13-10. Saarbrücken fik 9 point.

Roskilde Bordtennis vil gerne sige TAK for støtte til tilskuere, sponsorer – og til modstanderen for god sportsmanship. Tilbage er DM for hold, hvor Roskilde igen igen satser på at nuppe guldet, så vi forhåbentligt igen kan vise CL-bordtennis af højeste karat. Men dagens gode nyhed er at det danske og roskildensiske bordtennispublikum kan glæde sig til landsholdsbordtennis i Roskilde-hallerne de næste 3 år. Kom ned og støt op om både landshold og Roskilde Bordtennis i tiden som kommer. Tak for 2018!